jul 13

4 comments on “At leve som apopleksipatient, som er motorisk svært ramte.

  • Kære Kim
    Forstår dig så godt – og forstår ikke det skal være umuligt at få den rette hjælp! Det er ikke i orden, for det har som du beskriver store konsekvenser for de ramte. Og du er endda en af de seje som kæmper og kæmper og kæmper – og alligevel rammer du panden mod en mur! Og jeg er slet ikke i tvivl om, at vi i vores velfærdssamfund kann gøre det bedre!!! Sender dig masser af kærlighed – det gør jeg tit, også selvom der ofte går for lang tid mellem vore snakke! Kram fra Sussie

    Reply
  • Olaf Mortensen says:

    Hej Kim jeg kan sagtens følge dig, tror at alle som er ramt, savner det de kunne inden de blev syge
    Men du kan ikke helt stille det op på den måde, men samlign med den gang det var værst og man sad i kørestol og lignende, og se de fremskridt der er sket indtil nu og bruge det posetivt, sådan jeg selv klare mig igennem det hele
    Ellers vil det være som og samligne æbler og pærer, hvis man samlinger med inden man blev ramt.
    Jeg er helt enig med dig i at den hjælp vi måske får er for tilfældig
    Og afhængig af hvor du bor i landet, fortsæt det gode skrivearbejde, vil også hjælpe dig til og bearbejde din situation
    Hilsen din gode Vejlefjord ven Olaf

    Reply
  • Føler med dig, lever selv med kroniske nervesmerter efter 2 stivgørende operationer i rygsøjlen efter 2 diskusprolaps.
    Jeg savner også mit gamle liv uden begrænsninger og hvor alt var en selvfølge og jeg ikke skulle tænke over alt hvad jeg laver, for at spare på kræfter og energi. Får temmelig meget medicin som bedøver min krop, mit hoved, min hukommelse, min koncentration.
    Så jeg ville også ønske jeg havde en tryllestav hvor jeg kunne trylle mig tilbage hvor jeg kom fra, er en pige med krudt i røven og har måtte lære det på den hårde måde ikke at lave for meget i løbet af en dag.
    Og vedr. kommunerne er jeg ikke imponeret over hvordan vi bliver behandlet, jeg har været i systemet siden 2009 og er stadig ikke færdigbehandlet og de har ikke hjulpet med at jeg kunne beholde mit job, så det endte med en fyring efter mange forsøg på at få deres hjælp til at blive med skånebehov. Min arbejdsgiver var så fantastisk i og tålmodig men de kunne ikke blive ved med at miste penge hver dag, så måtte til sidst fyre mig med tåre i øjnene.
    Så jeg føler med dig, for velfærdssamfund er ikke noget der eksisterer i Danmark. Mvh Betina

    Reply
  • Pia Höegh-Nissen says:

    Kære Kim
    Jeg bliver både glad og bedrøvet, når jeg læser dit blogindlæg. Glad, fordi du ikke giver op, bedrøvet fordi det skal være så svært at få hjælp til at udnytte dit potentiale. Du er til stor inspiration for sådan en som mig, som har nemmere ved at give op.
    Kærlig hilsen Pia
    PS Bliv ved med at skrive. Du kan jo godt 😊

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.