Hej glade læser! 
________________________________________________________

Mine skjulte handicap efter hjerneskade
Hvert år rammes ca. 12.000 danskere af en blodprop eller en blødning i hjernen (apopleksi). Dertil kommer voksne, der i forbindelse med en ulykke, pådrager sig en hjerneskade, eller som får konstateret en sygdom i hjernen som f.eks. hjernetumor, demens eller virussygdom.
Nogle rammes i så let grad, at de efter en tid fungerer næsten som før. Andre må leve med vedvarende følger efter hjerneskade. 

Skjulte handicap 
De mest synlige følger er lammelse af dele af kroppen. Mindre synlige følger er de mentale handicap, såkaldt kognitive forstyrrelser, der kan opstå som følge af skaden. Sådanne forstyrrelser ses i hverdagen som en ændret måde at klare sig på. Ændringen kan f.eks. skyldes problemer med hukommelse, koncentration, manglende overblik eller initiativ, træthed eller sproglige forstyrrelser. Disse problemer kaldes skjulte handicap, fordi de ikke kan observeres udefra. Det er ofte sådan, at de skjulte handicap giver de største problemer.
De kan være svære for omgivelserne at forstå, og ofte vil personen, der har dem, ikke være i stand til at forklare dem. 

Hukommelse
– Glemmer aftaler, beskeder og gøremål. 
– Har svært ved at lære og huske nye ting, mens gamle begivenheder huskes bedre.
– Har hukommelsestab for en begrænset periode.
I specielle tilfælde hukommelsestab for det, der skete for et øjeblik siden (kaldes amnestisk syndrom).

Koncentration
– Taber tråden.
– Er rastløs.
– Kan ikke samle sig om det, man er i gang med.
– Kan kun have én ting i hovedet ad gangen.
– Bliver forvirret, hvor der er mange mennesker, f.eks. i butikker og sociale sammenhænge.
– Husker ikke læste ting.

Overblik, planlægning og initiativ
– Kan ikke overskue dagens forløb.
– Har svært ved at holde rede på aftaler.
– Har for mange bolde i luften på en gang.
– Får ikke gjort opgaverne færdige.
– Har svært ved at tage sig sammen til at komme i gang.
– Har svært ved at sige nej og svært ved at spørge om hjælp.

Træthed, udholdenhed og reaktionsevne
– Er lang tid om alle opgaver.
– Orker ikke at gøre tingene færdig.
– Har nedsat reaktionsevne.
– muskelsvaghed.
– Vandladningsbesvær.
– Ting, man før kunne gøre uden at tænke over det, kræver nu al energi.
– Svaghederne, f.eks. tålmodighed og temperament, bliver tydeligere, når trætheden melder sig.

Sygdomsforståelse og adfærdsændringer
– Overvurderer, hvad man kan. Igen, har svært ved at sige nej
– Er ubekymret.
– Føler sig ikke syg.
– Oplever ikke den fremgang, der er.

Skader på det autonome nervesystem (som er en del af perifere nervesystem) kan medføre symptomer såsom
Åndedrætsbesvær
Synkebesvær
Manglende kontrol af blæren
Ændring i svedproduktion

Følelsesmæssigt
– Har let til ufrivillig gråd.
– Får ændringer i temperament, bliver f.eks. let hidsig eller irritabel.
– Bliver ligeglad med sig selv og sin situation.
– Bliver trist, opgivende og deprimeret.
– Har svært ved at sætte sig ind i andres situation.
– Mangler selvtillid, har lav følelse af selvværd.

Dette er blot et udpluk af min kognitive vanskeligheder og mén efter mine blodpropper .
Jeg håber, man med denne beskrivelse, nemmere kan forstå min situation og lader være med, mange gange, at stille spørgsmål som f.eks.

– Du ser da ikke syg ud…?
– Det er du da sluppet godt fra…?
– Hvorfor ligger du og sover midt på dagen…?
– Hvorfor skal du allerede hjem…?
– ”Jamen, jeg har da også hovedpine”…?

Jeg er IKKE den jeg var engang. Nogen vil måske sige ”heldigvis for det”, det tænker jeg da også selv.
Mener selv jeg er blevet meget mere omgængelig og lader mig måske ikke så meget provokere mere som jeg gjorde engang, men dermed ikke sagt at jeg ikke kan tabe ”tungen” – Jo da. Sagtens.
Jeg er stadig kun et menneske og begår også mine fejl